Uregistreret eller registreret varemærke: sådan vælger du

To typer varemærker: uregistreret eller registreret

Et varemærke er et kendetegn, der adskiller din virksomheds produkter eller tjenester fra andres og gør det nemt for kunderne at genkende dig. Det kan være et ord, et navn, et logo, en farve, en form eller et slogan.

For virksomheder skelnes der mellem almindelige (uregistrerede) varemærker og registrerede varemærker. Husbrand bruges i daglig tale om et navn eller logo, som virksomheden bruger fast uden at registrere det. Det svarer til et almindeligt eller uregistreret varemærke.

Valget mellem de to handler om tre forhold: hvor du driver virksomhed geografisk, om virksomheden er på vej til at vokse, og hvor stærk en juridisk beskyttelse du har brug for, når nogen efterligner dig. Det praktiske første skridt er at skrive ned, hvor du sælger i dag og forventer at sælge senere. Notér også, hvilke kendetegn — navn, logo, slogan — der bærer genkendelsen.

I Danmark er varemærkebeskyttelse hjemlet i varemærkeloven. Loven regulerer, hvilke kendetegn du kan beskytte som varemærke, og den skelner mellem almindelige og registrerede varemærker.

Denne beslutningsguide gennemgår regler, myndigheder, omkostninger og de trin, der følger valget mellem uregistreret og registreret varemærke.

Almindeligt varemærke: ™ og begrænset beskyttelse

™ viser, at ejeren gør krav på navnet som et uregistreret — også kaldet almindeligt — varemærke. Der ligger ingen officiel varemærkeregistrering bag et almindeligt varemærke.

I Danmark og mange andre lande kan du i visse tilfælde få en vis beskyttelse ved blot at bruge dit virksomhedsnavn eller logo i forretningen. Beskyttelsen er dog langt mere begrænset end ved en registrering, og det kan være vanskeligt at bevise eneretten uden registrering.

Forskellen mellem Danmark og EU er markant for, hvor langt et uregistreret mærke rækker. I Danmark kan du i visse tilfælde opnå rettigheder alene ved brug. I EU er det et krav, at varemærket er registreret, før du er beskyttet. Sælger du til flere EU-lande, giver et almindeligt varemærke derfor ikke beskyttelse på de markeder.

Før du begynder at bruge ™, bør du undersøge, om du risikerer at krænke et eksisterende varemærke. Et almindeligt varemærke giver typisk kun mening, hvis du lige er startet, eller hvis du kun driver virksomhed i et mindre geografisk område med begrænset konkurrence. Er en af de to betingelser ikke opfyldt, peger det mod en registrering.

Uregistreret vs. registreret varemærke: Hovedforskelle

Registreret varemærke: ® giver eneret og håndhævelse

® bruges ved varemærker, der er officielt registreret. Registreringen giver eneret: ingen må anvende et identisk eller lignende mærke uden dit samtykke. Beskyttelsen mindsker risikoen for forveksling og dermed for tabt omsætning og skadet omdømme.

Beskyttelsen er territorial. Den gælder i det land, hvor varemærket er registreret. Kopierer nogen dit logo og bruger det i deres egen virksomhed, giver registreringen mulighed for at tage sagen videre og i sidste ende sagsøge dem. Du kan kræve kopisterne stoppet og retsforfulgt, hvor du med et uregistreret mærke står med bevisproblemet.

For fuld beskyttelse skal du registrere i hvert af de lande, hvor du er aktiv. En praktisk detalje ved flerlandestrategien: har du først en registrering i ét land, kan den dokumentation ofte gøre det nemmere at få registreringen igennem i andre lande.

Et registreret varemærke styrker virksomhedens værdi og kan bruges kommercielt gennem licenser og samarbejder.

Varemærkeretten kan i princippet vare evigt, hvis registreringen fornyes hvert 10. år.

Hvornår bør du gå fra uregistreret til registreret?

Registrering bør overvejes allerede, når du navngiver virksomheden, udarbejder designs eller får lavet dit logo — ikke først når kopisterne dukker op. Konkrete udløsere er: navnet eller logoet er centralt for din omsætning; du vil kunne bruge mærket kommercielt gennem licenser og samarbejder; eller du har brug for en rettighed, der kan håndhæves juridisk.

Risikobilledet trækker i samme retning: har du et stærkt produkt eller et velkendt brand, er der stor risiko for, at andre forsøger at kopiere og sælge produkter, som til forveksling ligner dine. Uden eneret til de unikke kendetegn kan du se til, mens andre tjener penge på dit brand — eller skuffer dine kunder med et ringere produkt.

En registrering er ikke en engangsudgift. I Danmark og EU gælder en varemærkeregistrering som udgangspunkt i 10 år ad gangen, og derefter kan den fornyes i nye 10-årsperioder. Fornyer du løbende, kan varemærkeretten i princippet vare ved. Notér udløbsdatoen, og forny registreringen, hvis du fortsat vil have varemærkeretten.

Vælg uregistreret, hvis du lige er startet, og hvis du kun driver virksomhed i et mindre geografisk område med begrænset konkurrence. Vælg registreret, hvis navnet eller logoet er centralt for din omsætning, hvis du vil licensere mærket, eller hvis du har brug for en rettighed, der kan håndhæves juridisk.

I Danmark kan brug alene i visse tilfælde give rettigheder. I EU er registrering en forudsætning for beskyttelse.

Beslutningsmodel i trin: Notér markeder og vareklasser. Vælg uregistreret, hvis du lige er startet og kun driver virksomhed i et mindre geografisk område med begrænset konkurrence. Vælg registreret, hvis navn eller logo er centralt for omsætningen, du vil licensere, eller du har brug for håndhævelse. Vælg dansk, EU eller flere lande efter markedsplan.

Omkostningsberegning for dansk registrering: 2.400 DKK for én vareklasse. Første ekstra vareklasse koster 240 DKK, og hver yderligere vareklasse ud over de to første koster 720 DKK. Læg eventuelt rådgiverhonorar på 3.000 kr. ekskl. moms og gebyr oveni.

Omkostningsberegning for EU-registrering: 850 EUR for én vareklasse. Første ekstra vareklasse koster 50 EUR, og hver yderligere vareklasse ud over de to første koster 150 EUR. Læg eventuelt rådgiverhonorar på 4.500 kr. ekskl. moms og gebyr oveni.

Ansøgningsgebyret betales, uanset om du får eksperthjælp eller selv udarbejder ansøgningen. Gebyret er ud over honoraret for rådgivning.

Checkliste: Er dit varemærke klar til registrering?

Vælg geografisk rækkevidde: Danmark, EU eller flere lande

Driver du en virksomhed, der kun fokuserer på det danske marked, kan en dansk registrering være nok. Den giver juridisk eneret til varemærket og gør det ulovligt for andre danskregistrerede aktører at anvende det. Ved behandlingen af ansøgningen kontrollerer Patent- og Varemærkestyrelsen, at der ikke i forvejen findes registrerede varemærker med samme eller et lignende navn. Det mindsker også risikoen for, at du selv begår en varemærkekrænkelse.

Skal mærket virke ud over Danmarks grænser, dækker én EU-ansøgning hele EU. Beskyttelsen gælder i 10 år fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er godkendt, og den omfatter også nye medlemslande, der slutter sig til EU, efter at beskyttelsen er trådt i kraft.

I EU bliver det ulovligt for andre virksomheder at anvende, kopiere eller på anden måde krænke mærket, eksempelvis ved at bruge et lignende logo eller sælge produkter med samme eller lignende design.

Afklar to forhold, før du vælger niveau. Beskyttelsen er geografisk afgrænset: EU-beskyttelse gælder kun i EU. Får du produceret uden for EU eller sælger på markeder uden for EU, bør du også søge beskyttelse der.

Dækningen varierer også efter registreringstype. Et nationalt varemærke beskytter kun i det medlemsland, hvor det er registreret. Et EU-varemærke giver eneret på tværs af EU. Et EU-varemærke supplerer nationale rettigheder og er forbundet med internationale ordninger.

For EU-ansøgninger er myndigheden Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, EUIPO. Kontoret ligger i Alicante i Spanien, blev oprettet i 1994 og har 775 ansatte.

EUIPO modtager i gennemsnit over 150.000 varemærkeansøgninger og 90.000 designansøgninger årligt. Kontoret administrerer EU's varemærker og designrettigheder, der gælder i hele EU.

Private kan ansøge om registrering af deres varemærker for specifikke varer og tjenesteydelser hos EUIPO.

Et EU-varemærke er gyldigt i hele EU. Det supplerer nationale rettigheder og er forbundet med internationale ordninger.

Vælg dansk registrering, hvis du kun fokuserer på det danske marked. Vælg EU-registrering, hvis mærket skal virke ud over Danmarks grænser. Vælg registrering i flere lande, hvis du får produceret uden for EU eller sælger på markeder uden for EU.

Dansk vs. EU-varemærke: Geografisk dækning og omkostninger

Fra søgning til registrering: sådan foregår det

Første skridt er en søgning. Se, om din idé er registreret som varemærke i Danmark, på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Er idéen ledig, er næste skridt at udfylde varemærkeansøgningen. Det kan gøres online gennem Patent- og Varemærkestyrelsen ved at angive, hvilken type varemærke du ønsker at registrere.

Sagsbehandlingen følger typisk disse trin: ansøgningen udarbejdes og indsendes, der foretages en juridisk vurdering af varemærket, mærket offentliggøres eventuelt med en efterfølgende indsigelsesfrist, og sagen afsluttes med endelig registrering og opnåelse af varemærkeret. Indsigelsesfristen betyder, at tredjeparter kan gøre indsigelse, inden rettigheden falder på plads.

En søgning i Danmark er ikke nok. Selv om idéen er ledig her, kan en europæisk eller international varemærkebeskyttelse forhindre dig i at udnytte den. Prisen for at registrere varierer efter, i hvor mange lande mærket skal gælde, og hvor mange produktkategorier det skal beskyttes for. Beregn omkostningen ud fra din markedsplan og de vareområder, du reelt skal dække, frem for ud fra et enkelt fast beløb.

Dit mærke skal kunne identificeres klart og præcist i varemærkeregisteret. Ved ansøgningen angiver du, hvilken type varemærke du ønsker at registrere.

For EU-ansøgninger angiver du de specifikke varer og tjenesteydelser, mærket skal dække. EUIPO træffer afgørelse om, hvorvidt varemærket kan registreres.

Ansøgningen udfyldes online gennem Patent- og Varemærkestyrelsen. Her angiver du, hvilken type varemærke du ønsker at registrere. Ved EU-ansøgninger angiver du de specifikke varer og tjenesteydelser, mærket skal dække.

Gebyret beregnes efter vareklasser. Dansk ansøgning: 2.400 DKK for én vareklasse, 240 DKK for første ekstra og 720 DKK for hver yderligere ud over de to første. EU-ansøgning: 850 EUR for én vareklasse, 50 EUR for første ekstra og 150 EUR for hver yderligere ud over de to første.

Rådgiverhonorar kommer oveni: 3.000 kr. ekskl. moms og gebyr for dansk sag, 4.500 kr. ekskl. moms og gebyr for EU-sag. Ansøgningsgebyret betales, uanset om du får eksperthjælp eller selv udarbejder ansøgningen.

International ansøgning sker via WIPO eller gennem et agentnetværk. Prisen afhænger af, i hvor mange lande mærket skal gælde, og hvor mange produktkategorier det skal beskyttes for.

Sådan registrerer du et varemærke: Trin-for-trin

Varemærke eller ophavsret? Forskellen du skal kende

De to rettigheder beskytter ikke det samme. Varemærker beskytter kendetegn som firmanavne, logoer, produktnavne og slogans. Også mere utraditionelle kendetegn som lyd eller farve kan i visse tilfælde bruges i markedsføringen af en virksomhed.

Ophavsret beskytter kreative værker: litteratur, visuel kunst, musik, fotografier, film og software. Ejeren har som udgangspunkt eneret til at vise, distribuere, reproducere og fremføre værket. Ejeren kan i visse tilfælde have krav på kompensation, hvis andre bruger eller kopierer dele af det uden tilladelse.

Forskellen ses også i ansøgningsvejen: varemærker kan registreres hos Patent- og Varemærkestyrelsen, mens ophavsret som udgangspunkt tilfalder den, der skaber et litterært eller kunstnerisk værk. Ophavsret skal altså ikke registreres for at opstå. Får du lavet et logo eller et layout af en ekstern designer, ligger ophavsretten til værket som udgangspunkt hos skaberen. Navnet og mærket kan sikres gennem en varemærkeregistrering.

Ophavsrettens selvstændige betydning i Danmark ses i sager om kopier af designklassikere som Arne Jacobsens Ægget og Svanen. Salg af ulovlige kopimøbler er blevet behandlet som en alvorlig krænkelse af rettighedshaverne. Det gør ophavsret særligt relevant herhjemme, hvor møbeldesign og brugskunst fylder meget i både kultur og erhvervsliv.