Brandmåling med offentlige data: hvilke kilder findes?

Hvad kan måles med offentlige branddata?

Offentlige branddata dækker især brande og redningsberedskabets indsatser: udrykninger, afgangs- og udrykningstider, hændelsestyper, brandforløb og dødsbrande. Beredskabsstyrelsen udgiver statistik om kommunale brandvæseners indsatser og sine egne assistancer.

Den omfatter fx udrykninger til færdselsuheld, afgangs- og udrykningstider, hændelsestyper og brandforløb. IDUN viser tallene på landsplan, pr. region eller kommune, så geografisk fordeling kan undersøges.

Kilderne er spredt. Beredskabsstyrelsen udgiver statistik om redningsberedskabets indsatser og analyser af temaer inden for beredskabsområdet. Tværgående offentlige dataportaler bruges til at finde befolknings-, geografi- og samfundsdata, som brandtallene kan kobles til.

Datavejviser.dk søger på tværs af datasæt og myndigheder og beskriver bl.a. data fra Statistikbanken, Datafordeleren og Danmarks Miljøportal.

Find kilderne via Datavejviser og Datalab

Datavejviser.dk blev lanceret 23.09.2022 af Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Portalen søger på tværs af datasæt og myndigheder, skaber overblik og finder data.

Portalen blev lanceret med beskrivelser af værdifulde data fra store offentlige datadistributører som Statistikbanken, Datafordeleren og Danmarks Miljøportal. Flere beskrivelser tilføjes løbende.

Datavejviser indeholder kun metadata og links til, hvor man får adgang. Selve data distribueres fortsat af eksempelvis Datafordeleren og Miljøportalen.

Portalen beskriver både data, der er helt åbne og frit tilgængelige for genbrug, og data med visse adgangsbegrænsninger.

Datalab hos Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek lister åbne datakilder, der supplerer Datavejviser.

Her fremgår Danmarks Statistik som den officielle statistikbank for Danmark med API, Open Data DK som åbne datasæt fra flere danske myndigheder og Dataforsyningen som geografiske data, hvor man kan se data på kort, hente webservices og downloade data.

Datavejviser nævnes også som et katalog over tilgængelige data fra den offentlige sektor, drevet af Digitaliseringsstyrelsen.

Brandfaglige data hos Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsens statistik dækker kommunale brandvæseners indsatser og Beredskabsstyrelsens assistancer. Den viser bl.a. antallet af udrykninger til færdselsuheld, afgangs- og udrykningstider, hændelsestyper og brandforløb.

De kommunale brandvæsener gennemfører ca. 40.000 udrykninger om året med et mandtimeforbrug på i alt ca. 225.000 timer. Ca. 20.500 af udrykningerne er til reelle alarmer, og heraf ca. 3.500 til brand eller fare for brand i privat beboelse.

Beredskabsstyrelsen gennemfører ca. 650 indsatser årligt med et samlet mandtimeforbrug på ca. 50.000 timer.

De kommunale redningsberedskaber var fremme på skadestedet inden for 10 minutter i 77 % af udrykningerne og inden for 15 minutter i 95 % af udrykningerne. I gennemsnit var første køretøj fremme 7 minutter og 53 sekunder efter alarmen.

Brande i privat beboelse, som de kommunale brandvæsener kaldes ud til, opstår hyppigst i køkken, stue samt fyrrum, depotrum, hobbyrum og lignende.

Den årlige udgivelse 'Redningsberedskabet i tal' indeholder tabeller over redningsberedskabets kapacitet og aktivitet i Danmark, herunder statistik om Beredskabsstyrelsens assistancer og antallet af dødsbrande.

I IDUN kan man selv sammensætte tabeller og få tal på landsplan, pr. region eller kommune og pr. døgn, uge, måned eller år; IDUN har erstattet Statistikbanken.

Beredskabsstyrelsen udgiver også løbende analyser om dødsbrande, brandårsager, redningsberedskabets praksis og udrykninger, fx 'Brand i el- og hybridbiler 2024' og 'Brande i solcelleanlæg' (offentliggjort 7. oktober 2025). Statistikken bygger på et særligt datagrundlag.

Hovedindikatorer for brandvæsenets aktivitet i Danmark

Tid til fremmøde: Første køretøj efter alarm

Vigtige udgivelser fra Beredskabsstyrelsen

Befolknings- og samfundsdata fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik og indsamler, bearbejder og offentliggør statistik om det danske samfund. Statistikbanken er den officielle statistikbank for Danmark, og et API gør det muligt at trække tabeller automatisk.

Dermed kan befolknings-, geografi- og samfundsdata indgå i samme analyse som branddata. Baggrundsdata sætter brandtallene i forhold til befolkning og samfundsforhold.

Datavejviser nævner bl.a. befolkningsfremskrivninger som eksempel på data, der findes på tværs af offentlige datasæt.

Brandstatistik på kommune- eller regionsniveau kan kobles med befolkningstal og demografiske forhold. Så kan man beregne brande eller udrykninger pr. indbygger og sammenligne områder med forskellig befolkningssammensætning.

Geografiske og miljømæssige data til stedfæstelse

Dataforsyningen rummer geografiske data: informationer om data, data på kort, webservices og download. Geodatastyrelsen har stedbestemt information om havet og fast ejendom. Datalab peger på begge som naturvidenskabelige datakilder.

Datavejviser peger bl.a. på Datafordeleren og Miljøportalen. Portalen lanceres med beskrivelser af data om vandmiljø, energipriser, vejrdata, matrikelkort og befolkningsfremskrivninger. Selve data distribueres fortsat af de enkelte datadistributører, fx Datafordeleren og Danmarks Miljøportal.

Matrikelkort, vejrdata og stedbestemt information om fast ejendom kan bruges til at stedfæste brande, beregne afstande og koble hændelser til geografiske forhold. Miljødata kan indgå, når risikoområder skal beskrives sammen med branddata.

Forskningsdata og arkiver som supplement

Skal brandmålingen kombineres med forskningsdata eller historiske befolkningsdata, peger Datalabs oversigt på flere supplerende kilder. DataCite Commons er en global nonprofitorganisation, der leverer DOI'er til forskningsdata, og hvor man kan søge i datasæt fra forskellige dataarkiver.

re3data.org er en global registrering af forskningsdataarkiver, der dækker arkiver fra forskellige akademiske discipliner. LOAR (Library Open Access Repository) er et åbent data repositorium etableret i 2016 som en service til lagring og adgang til danske forskningsdata.

Dansk Demografisk Database findes hos Rigsarkivet, hvor man kan søge i folketællinger efter oplysninger om enkeltpersoner eller familier. Kilderne supplerer brandstatistikken; de indeholder ikke nødvendigvis brandhændelser eller redningsberedskabets indsatser, men kan give historisk og demografisk baggrund.

Vælg kilde: åbne data, metadata og adgangsbegrænsninger

Offentlige data er ikke ens. Datavejviser rummer både beskrivelser af data, der er helt åbne og frit tilgængelige for genbrug, og data med visse adgangsbegrænsninger.

Vilkårene for brug af beskyttede data ændres ikke, selv om de bliver nemmere at finde via portalen. Datavejviser indeholder kun metadata og links; selve data hentes hos den udstillende myndighed eller en datadistributør som Datafordeleren eller Danmarks Miljøportal.

Ved valg af kilde bør man kontrollere, om data er åbne eller adgangsbegrænsede, hvem der distribuerer dem, og hvilke vilkår der gælder.

For branddata bør man også se på dækningen: dækker statistikken kommunale brandvæsener, Beredskabsstyrelsens assistancer eller begge, og er tallene på landsplan, regions- eller kommuneniveau?

IDUN kan præsentere tal pr. døgn, uge, måned eller år, så tidsmæssig detaljering kan vurderes.

Man bør også læse Beredskabsstyrelsens datagrundlag for statistikken og være opmærksom på, om en kilde bygger på reelle alarmer, alle udrykninger eller særlige hændelsestyper.

Redningsberedskabet i tal giver tabeller over kapacitet og aktivitet, men sammenligninger kræver kendskab til definitioner og opdatering.

Skal udviklingen følges over tid, bør man vælge en kilde med kendt opdateringsfrekvens og dokumenteret datagrundlag.